

Golden SoulFlower Community
Vær den du eR
Kunsten at handle på din
INTUITION
Mit møde med
Bachs Blomster




Mit møde med Bachs Blomster
Det er foråret 2002 hvor solens stråler sender fornyet
energi til ModerJord.
Jeg var spændt på eftermiddagens møde ~ der var nogle jeg skulle møde. Det viste sig at være en oplevelse, som blev starten på en smuk rejse
ind i et univers med Bachs Blomster – blomster, der skaber balance og Healing i menneskers følelser og udvikler deres fulde potentiale.
Det var stort og rørte mig dybt i mit hjerte, med en følelse af
allerede at kende blomsternes healende energier.
Min personlige udvikling fik fornyet energi ~ jeg valgte min vej.
Med Blomsterne oplevede jeg, at verden omkring mig ændrede sig og fandt ud af, at det faktisk var hos mig ændringen var sket. De følelser jeg før havde kæmpet med var pludselig ”lettere” og jeg begyndte at ”mærke” mig selv. Jeg kunne pludselig mærke lettelsen ved at tilgive og tage ansvar for mit eget liv. Jeg lærte mig selv at kende på en dybere måde og blev mere bevidst om mine potentialer.
I 2003 modtog jeg min sjælsblomst Cerato i hjertet ~ mit sjæls kald ~ et dybt samarbejde med Hjertet og Intuitionens visdom ~ den vi eR
Historien om Dr. Edward Bach ~ en levende Vandrøllike i hjertet
Dr. Edward Bach levede fra 1886 til 1936 i England. Han er født i Birmingham og er uddannet læge i London. Han udviklede vaccine på forskellige bakteriestammer, stifter bekendskab med Hahnemann og udvikler sine nosoder homøopatisk.
I 1917 får Dr. Bach fjernet en Cancer i Milten som giver ham 3 mdr. at leve i. I stedet vender Dr. Bach tilbage til livet efter 3 mdr. med fornyet livskraft til at fuldføre sit sjælskald. Bach tager løbende notater omkring sine patienters sinds- og følelsesmæssige tilstande og finder frem til
at der findes 7 hovedgrupper af følelser.
Fra 1920 til 1928 har Dr. Bach egen praksis i London og erkender, at der er brug for flere muligheder end de homøopatiske nosoder, hvilket fører ham til planter med samme svingningsfrekvens som nosoderne.
Dr. Bach sælger sin lægepraksis 1930 og bruger de sidste 6 år af sit liv
på at finde planter og blomster, der kan heale personligheden og
gøre mennesket åndeligt levende igen.
Dr. Bach opgiver sin lægeautorisation i 1932 og helliger sig fuldstændig sit sjælskald. Han har sin egen praksis, hvor han behandler med blomsterne med mirakuløse resultater. Dr. Bach udvikler dybere sensitivitet og bliver guidet til blomsterne intuitivt imens
han selv gennemlever alle sindstilstandene.
Dr. Bach gør brug af sol-metoden og koge-metoden som gør det muligt at modtage de højfrekvente energier. Han støttes i arbejdet af Nora Weeks som tager alle notater. Han skriver selv bogen "Helbred dig selv" som er en lille bog, der beskriver Dr. Bachs livsfilosofi og taknemlighed for Naturens gaver. Alle blomster tinkturerne forærer han til de lokale apoteker og til sidst Nelson fabrikken i mod at producere
blomsterne så billigt som muligt.
I 1936 overdrager han sit arbejde til Nora Weeks og Victor Bullen, som fortsætter arbejdet sammen indtil 1978, hvor det lille hus overlades til Bach Centret, som ligger i Vernon, hvor de sidste mange blomster var at finde i haven. Huset ses her til venstre, hvor Dr. Bach flyttede ind og levede et simpelt liv. Han skabte blandt andet selv sine møbler.
D. 27. novemeber 1936 tager Dr. Bach herfra under søvnen i stilhed. Han var en levende Vandrøllike i ånden ~ en Shaman, der vidste hvornår der var brug for ham og den visdom han bragte med sig. Han fuldførte sit sjælskald og opfordrer enhver til at følge sit kald i livet
~ at lytte til den indre stemme og handle på den ♥